RSS
Indlæg
Kommentarer

Når de tre kommuner slås sammen, skal der på alle områder ske en harmonisering af serviceniveauet.
På sidste møde i Sammenlægningsudvalget blev serviceniveauet eller kvalitetsstandarderne (personlig pleje og omsorg, rengøring, indkøb, tøjvask, hjælpemidler m.v.) for hjemmeboende ældre vedtaget. Forinden havde kvalitetsstandarderne været til høring hos bl.a. de forskellige ældreråd. Disse havde flere forslag til ændringer, men ét forslag gik igen hos stort set alle: Man ønsker som udgangspunkt rengøring hver
uge, og ikke hver 14. dag, som kvalitetsstandarderne ellers lægger op til.
Ældrerådenes ønsker er mildt sagt ikke urimelige, hvad jeg da også gjorde opmærksom på under mødet. Men vurderingen er, at der p.t. ikke er råd til ugerengøring. Jeg opfordrede til, at visitatorerne skal have særlig fokus på rengøringen, når ældre hjemmeboendes behov for serviceydelser skal genvurderes (revisiteres) ved kommunesammenlægningen.

Skriv en kommentar