RSS
Indlæg
Kommentarer

Ordet udlicitering har åbenbart fået en negativ klang. Derfor hedder det nu “konkurrenceudsættelse”, men det er stort set det samme. Regeringen har aftalt med KL, at kommunerne under ét – altså ikke nødvendigvis den enkelte kommune – skal ”konkurrenceudsætte” 26,5 % af deres opgaver.
Rebild Kommune har allerede konkurrenceudsat 24,6 %. Men det er ikke nok for et stort flertal i byrådet.
Derfor har samme flertal vedtaget at udlicitere en del af materielgården (lig ca. 32 ansatte) og give mulighed for at udlicitere rengøringen på skolerne.
Det synes jeg er en dårlig ide. Der bliver sandsynligvis ikke noget at spare, bl. a. fordi det er ressourcekrævende at udarbejde udbudsmateriale. Men mest væsentligt er det, at det efterlader de ansatte i en utålelig situation. Hvert tredje år, når deres arbejdsplads udbydes, ved de ikke, om de er købt eller solgt. Er der nogen, der ønsker at være i den situation? Skaber det tryghed hos medarbejderne? Er det virkeligt Rebilds bud på at skabe attraktive arbejdspladser?

Skriv en kommentar