Efter en periode på et par måneder, hvor dagsordenpunkterne på byrådsmøderne ikke har været ophidsende, var der på sidste by-råds(maraton)møde flere dagsordenpunkter med mere politisk krudt i: F.eks. nyt rådhus, ny struktur for fritidsklubberne, mad i daginstitutionerne, lokalplan for Gravlev, under-visningen af børn med særlige behov m.m.
Samtidigt kan man konstatere, at talelysten hos byrådspolitikerne generelt er steget – også hos, dem, der i de sidste næsten 4 år har været meget diskrete i deres kørsel, som det hedder i cykelsproget. Det er bestemt et plus for debatten, og så må man jo håbe, at talelysten fortsætter også efter kommunalvalget i november er overstået.
Nu sker der lidt mere..
10. maj 2009 af Bertil Mortensen