RSS
Indlæg
Kommentarer

Lørdag eftermiddag erfarede jeg – ikke fra Søren Søe selv – men fra anden side, at han 1½ uge efter at have sat sin underskrift på en konstitueringsaftale med SF, Socialdemokraterne og Radikale er sprunget fra samme aftale.

Han har ikke ulejliget sig til – eller man kan måske sige, ikke haft format til – selv at henvende sig og informere om aftalebruddet til i hvert fald den ene af sine aftalepartnere, SF.

Jeg vil ikke sige, at Søren Søe aftalebrud er uventet. Men på den anden side fik han jo det, som han under konstitueringsaftalerne med SF, Socialdemokraterne og Radikale bad om.

Oplandslisten gik til valg på, at den ville have en anden borgmester og et andet flertal. Det første fik den åbenbart, men ikke det andet. Her har den nu forlovet sig med det Venstre, som iflg. listen netop stod for den centralisering, som listen under valgkampen angreb.

3 kommentarer til “Søren Søe’s aftalebrud”

  1. Gunner Poulsen siger:

    Ak ja…
    Så fik Venstre alligevel borgmesterposten.
    Ironisk at formanden for kommunens økonomiudvalg kommer lige fra bestyrelsen på en skole der blev lukket bla. på grund af økonomiske vanskeligheder.
    Og ironisk at Søren Søe, som helt uerfaren i kommunalbestyrelsen, bliver fuldstændigt afhængig af støtte og vejledning fra Anny Winther, som han ellers i valgkampen ville fratage indflydelse.
    Oplandslisten som projekt må være stendødt!
    Hvad gør Axel Rene Aubertin, som blev lokket med på Venstres undvigemanøvre for at beholde magten?
    Bliver han løsgænger?
    Tilslutter han sig et nyt parti, hvor han faktisk kan udrette noget i byrådet?
    Følg med i næste afsnit af “Oplandslisten”.

  2. Jørgen Jessen siger:

    Ja er ikke så meget inde i politik men er en underskrift ikke bindende som politiker. Det er den ude i det virkelige liv. Mærk dig mine ord om et par måneder sidder dronningen ved roret igen fordi de ikke har tillid til den bormester der sidder der. Og hvad hjælper det så at der sidder 2 fra oplandslisten og vil pege på dem selv. er jo nok en grund at de har lavet deres egen liste med deres mærkesager som de nu må give afkald på da det bliver venstre konservativ og dansk folkeparti der sætter dagsordnen. Og skulle det gå som jeg forudser så regner jeg ikke med at den anden fløj vil have dem tilbage. Så det er ris til egen røv. Men mener de fra oplandslisten at målet helliger midlet så er det måske ok som de har gjort. Men håber da de har en flov smag i munden

  3. Gunner Poulsen siger:

    Hej Jørgen
    Jo. Normalt gør politikere en ære ud af at holde deres ord.
    Efter selve konstitueringsmødet i det nye byråd ligger posterne fast for 4 år. Så hvis det lykkes Søren Søe at holde sine nye venner frem til 3. december (mener jeg det er) er han din borgmester i 4 år.
    For at der skal vælges en ny, skal han dømmes uværdig til at sidde i byrådet. Det sker næsten aldrig. Så skal hans berømte temperament fx give ham en grov voldsdom, og det tror jeg trods alt ikke på.
    Om han så får en Zarina som dukkefører – det er en helt anden sag!
    Det eneste du og jeg kan gøre efter 3. december er det lange seje træk for at skabe et befolkningsflertal for et andet styre i Rebild. Og skabe en alliance af politikere der vil gennemføre en reelt anden politik.
    Det arbejde vil jeg bidrage til i SF. Vi har en dejlig partiforening her i Rebild Kommune. Jeg håber heller ikke du falder ned i mismod og apati.
    Den amerikanske fagforeningsmand Joe Hill er citeret for ordene “Don’t cry – organize”.
    Gør du det samme!

Skriv en kommentar