Christian Vestergaard

Værdien af at dele et godt måltid mad med mennesker man kan lide at sidde til bords med, bliver slet ikke udnyttet godt nok. Der er alt for mange, der enten kun er to-tre stykker til bords eller lige frem er helt alene. Det sidste er især udbredt i bestemte grupper, der kan rammes med en fokuseret indsats. At spise alene, kan naturligvis være rart engang imellem, men det er noget de færreste trives med i længden.

Det er også en belastning for miljøet. Det er nemlig sådan, at der er mere spild jo færre man laver mad til. Og den mad vi kasserer er faktisk en af hovedsynderne i CO2-udslippet.

Fra kommunens side, er der masser af muligheder for at forbedre maden og livskvaliteten for mange i Rebild Kommune. Man kan støtte de lokale landmænd i at lave gårdbutikker. Man kan yde bidrag til fællesspisninger i forsamlingshusene og andre lokale foreninger. Vi kan satse hårdt på måltidets værdi i institutionerne og opprioritere denne indsats, samtidig med at vi satser bredt på alle de andre områder.

Ældre og psykisk syge kan tit have problemer med at ”komme ud” og spise med andre. For de ældre er det tit et logistikproblem. Socialfobier er ofte forklaringen blandt de psykisk syge. Begge grupper ville få meget ud af at blive hjulpet med at mødes over måltidet med andre.

I de forskellige klubber, idræts- og aktivitetsforeninger, kan man også få meget ud af at spise sammen, når man mødes til træning o.a. Ud over at man bliver bragt bedre sammen socialt, er der også mulighed for at fokusere på sundhed og kvalitet. Jeg synes gevinsterne er åbenlyse, men jeg glæder mig til at arbejde videre med forslaget og finde alle styrkerne og svaghederne, så vi kan ende med at være kommunen i Danmark med den bedste mad.