Christian Vestergaard

Som barn har de fleste en rigtig god kontakt med den ældre generation. Deres bedsteforældre er vilde med at tilbringe tid med dem. Og igennem bedsteforældrene, møder man også andre fra deres generation, når de stolte skal vise guldklumperne frem. Jeg husker selv, at når jeg var hos min mormor, var der ro til at lære om tingene. Hun havde en fantastisk tålmodighed. Og så vidste hun faktisk alt i hele verden!

I dag søger jeg stadig visdom hos de ældste. Måske lidt en “miljøskade” fra min tid i Kenya. Her betragter man de ældres visdom med stor respekt. Deres indsigt er vigtig for overlevelsen. På samme måde som ungdommens ivrige kreativitet og gå på mod er vigtig.

Unge og ældre har meget at tilbyde hinanden. Men det er svært at finde et rum, hvor det er naturligt at mødes. Jeg tror, et lokalt værtshus kommer tæt på at være det bedste bud…

Jeg foreslår lidt kontroversielt, at vi betaler unge for at ”hænge ud” med ældre, som har lyst til selskabet. Det skal ikke være et arbejde som sådan, men har den unge lidt pli, hjælper vedkommende sikkert med lidt almindelige praktiske gøremål. Hvis ikke, er det sikkert fordi, de har haft for travlt med at snakke, eller de har været ude og shoppe. Jeg ved at det er lidt kontroversielt at være venner for pengenes skyld, men hvis ikke denne hyggestund kan konkurrere med fritidsjobbet, er der mange unge, der simpelthen ikke vil have tid til det. Til gengæld ville et ”job” som ven være med til at lette presset en smule. Hvem ved, måske er der ligefrem pensionerede lærere, der ville synes, det var hyggeligt at hjælpe en studerende lidt med lektierne. Jeg håber meget, og vil arbejde hårdt for, at ideen kan inspirere til et endeligt forslag i det kommende byråd.