Sygeplejefaglig ledelse
16. mar 2009 af Torben Færk
I sidste nummer af det magasin som Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland udgiver var der flere artikler om sygeplejefaglig ledelse.
Den sygeplejefaglige ledelse er i dag under pres. Flere og flere kommuner nedlægger stillingerne som sygeplejefaglig leder eller placerer lederstillingerne på mellemlederniveau. Sygeplejefaglig ledelse er vigtig, da det er en del af det der er med til at sikre at også sundhedsfaglige komplicerede opgaver løses til borgerens bedste. Flere og flere borgere kan i dag behandles i eget hjem, hvilket er en rigtig god løsning for borgeren og for samfundet.
Faglig ledelse er nødvendig for på den måde at sikre en høj faglighed i den udførte pleje. Det er min erfaring efter flere år som leder i ældreområdet.
Derfor vil jeg arbejde for at SF i Rebild Kommune støtter op om at der stadig skal være sygeplejefaglig ledelse i ældreområdet.
Hvad betyder det i praksis – og hvordan er forholdene i Rebild Kommune i dag?