Udkast til valgprogram kommunalvalget 2009
15. jun 2009 af Torben Færk
Valgprogram
I de sidste to uger har jeg arbejdet med udkast til valgprogrammet for SF-Rebild op til kommunalvalget til november 2009. Jeg er udkast-ansvarlig for emnerne: Ældre, sundhedsfremme og forebyggelse og kultur og fritid.
Det er 3 rigtige gode emner. Alle tre områder koster bare rigtig mange penge, og dem har Rebild Kommune ikke nogle af. Om de får flere når SF får mere indflydelse end i dag er ikke sikkert. Men I kan regne med, at jeg altid vil arbejde for at have de mindre ressourcestærke borgere i centrum.
Jeg har også skrevet lokalsamfundenes ve og vel ind i programudkastene. Eksempelvis mener jeg det skal være muligt a lave kluturtilbud også i lokalsamfundene, det skal være muligt at låne bøger i lokalsamfundene, det skal være muligt at kunne komme i et fritids- og idrætstilbud i lokalsamfundene og det skal være muligt at bo i lokalsamfundene også når borgerne ikke længere kan køre bil og måske skal have købmandsvarerne bragt til døren.
Med lokalsamfund mener jeg eksempelvis Øster Hornum, Sønderup, Kirketerp og lign. samfund med under 1000 indbyggere.