Sundhedsfremme og Forebyggelse
30. aug 2009 af Torben Færk
Sundhedsfremme og forebyggelse er en af de vigtigste udfordringer for Rebild Kommune i fremtiden. Det at være aktive og spise en sund kost er vigtig for at forebygge sygdom og mistrivsel senere i livet.
Børns muligheder for fysisk aktivitet skal i fokus, de lokale idrætsforeninger og fritidsklubber skal støttes og det over hele kommunen.
Og så noget som jeg er meget interesseret i. Det er sådan, at der i dag, også indenfor folks sundhedstilstand, er stor social ulighed. Folk som ikke har så mange ressourcer har også den dårligst sundhedstilstand.
Derfor skal der satses ekstra på at motivere disse grupper. Ligesom etniske grupper også skal med i denne satsning.
Fra mit professionelle virke i Kræftens Bekæmpelse kender jeg til flere forebyggelsesprojekter, bl.a. forebyggelse af unges rygestart og unges solariebrug. Op mod en 1/3 af alle kræfttilfælde kan forebygges – så der er stort potentiale også i Rebild Kommune, og det er et kommunalt ansavrsområde.