Torben Færk

Lidt om mig selv

Jeg hedder Torben, er 43 år og er uddannet bachelor i samfundsvidenskab og administration. Inden min universitetsudannelse gennemførte jeg uddannelsen til sygeplejerske.

Siden 1/3 2009 har jeg arbejdet for Kræftens Bekæmpelse. Her er jeg regionschef for Region Nordjylland og dermed ansvarlig for alle Kræftens Bekæmpelses aktiviteter i Nordjylland. Det er et rigtig godt job. Foreningslivet med engagerede frivillige og ildsjæle giver mig rigtig god energi.

Inden jeg begyndte i Kræftens Bekæmpelse har jeg arbejdet som ældrechef i Jammerbugt Kommune.

Familie

Min kone Lene er sygeplejerske og arbejder på Aalborg Sygehus. Emil går på Støvring Gymnasium og Anne-Sofie går på Bavnebakkeskolen i Støvring, mens Amalie og Søren går på Guldbæk Friskole lige her i nærheden af, hvor vi bor. Børnene har en masse fritidsinteresser og spiller håndbold, floorball, badminton og går til ridning.

Fritidsinteresser

Jeg bor sammen med Lene og vores fire børn på en lille ejendom mellem Guldbæk, Øster Hornum og Godthåb. Når jeg ikke arbejder, så vil jeg gerne være sammen med min familie. Jeg kan godt lige at arbejde med vedligeholdelse og mindre projekter på ejendommen. Jeg kan godt lide at være sammen med andre mennesker. . Jeg spiller selv på serie 4- herreholdet i håndbold-klubben og træner med en gang om ugen.

Uddannelse

I 1986 blev jeg samfundsfaglig student fra Vesthimmerlands Gymnasium. Men det hele startede på Hornum Skole i starten af 70`erne.

Efter gymnasiet rejste jeg et lille års tid til Israel, hvor jeg arbejde som frivillig på Alyn Hospital i Jerusalem i ½ år. Herefter var jeg en måneds tid i Egypten og senere tre måneder i Kibbutz.

Perioden i Israel var tidsmæssig lige inden den 1. intiaida startede. Det var mens Shamir fra Likud var premierminister, og der var stadig Israelske soldater i Libanon.

Hjemme i Danmark igen arbejde jeg som ferieafløser i hjemmeplejen i Sønderborg Kommune og senere som pædagogmedhjælper i Sottrup Børnehave.

Det der med at være sygeplejerske i praksis var ikke helt mig. Jeg opdagede det vel allerede i løbet af uddannelsen, og overvejede at springe fra. Men jeg er født på en mindre landbrugsejendom lige udenfor Hornum i det gl. Aars Kommune. og alt andet lige så lærte jeg hjemmefra, at man gør det færdig man er gået  igang med.

En andet afgørende faktor var den inspiration jeg fik via mit fagpolitiske arbejde. I løbet af den tid, hvor jeg var sygeplejeelev opnåede jeg i 2 år af være medlem af Sygeplejeelevernes Fællesråds Bestyrelse. Det var spændende, og i den anden periode var jeg sygeplejeelevernes repræsentant i Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse. Det var i starten af halvfemserne og det var Kirsten Stallknect, der var formand. Første gang jeg var med på kongres, var jeg nødt til som den 3. taler efter Kirsten Stallknect og næstformanden, at gå på talerstolen og orientere kongressen og formanden om hvorfor vi fra sygeplejeelevernes side ville stemme nej til det forhandlingsresultat, der var opnået ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Kongressen endte med at godkende forhandlingsresultatet, den første sygeplejerskonflikt i nyere tid kom først senere i halvfemserne. Jeg erindrer stadig de øjne Kirsten Stallknect sendte mig, da jeg forlod talerstolen.

Der var i denne periode jeg fik den tanke, at det måtte kunne lade sig gøre for en bondesøn fra Vesthimmerland at få en akademisk uddannelse. På dette tidspunkt have Lene og jeg kun vores første barn. Lene ventede sig igen, men på trods af dette besluttede vi at jeg skulle søge optagelse på Aalborg Universitet. Derfor startede jeg på AUC den 1/9 1994.

Dette betød også, at vi flyttede fra Vejle til Svenstrup syd for Aalborg. Vi levede af Lenes løn som sygeplejerske og det jeg kunne få i SU.

Siden da er det gået slag i slag. Vi er flyttet et par gange og i 1999 flyttede vi ud på vores lile ejendom her på landet mellem Godthåb, Øster Hornum og Guldbæk.